-
Det er Lars Løkkes største triumf – her er alt det, du burde vide om top-topskatten
Source: BDK Finans / 11 Nov 2023 10:22:30 America/New_York
I øjeblikket er jeg ved at læse historikeren Jakob Danneskiold-Samsøes fine og forbløffende lette kulturhistorie »Rejsen mod Europa – de første 10.000 år«. Den er inspirerende og evigt relevant, fordi man selvsagt aldrig kan blive for klog på sin egen kultur og dermed sig selv. Bogen rummer en central indsigt, som voksede ud af renæssancen og kloge mennesker som teologen Erasmus af Rotterdam (1455-1536), nemlig ironiens og satirens kraft. »Argumenter kan man affeje, men man kan ikke argumentere imod satire. Den er uhåndgribelig, og derfor er den faktisk det mest undergravende værktøj mod autoriteter,« skriver Danneskiold-Samsøe. Da jeg i starten af 1990ernes var på et udvekslingsophold i den britiske storbank HSBC, mødte jeg en gammel gilt-trader; en britisk gentleman, som i årtier havde handlet britiske statsobligationer. Jeg spurgte ham, hvordan det kunne være, at bowlerhatten var forsvundet ud af The City. »Monty Python,« svarede han uden tøven. Hver gang folkene bag Monty Python skulle portrættere en rigtig idiot, faldt valget på en radmager brite i morning suit eller chalk striped jakkesæt med bowlerhat. Mange kender den evigt hysterisk morsomme sketch »Ministry of Silly Walks« fra 1970. Jeg skulle aldrig have argumenteret mod Lars Løkke Rasmussens (M) tåbelige top-topskat med seriøse økonomiske argumenter. Det er himmelråbende åndssvagt at forsøge sig med den slags mod en mand, som har stået bag en kommunalreform, supersygehuse og et nyt unyttigt politisk parti. Hvis bare Løkke havde døbt sit uvæsen »topskat-plus«, for så ville top-topskatten måske allerede stå i et lige så latterliggjort lys som den nu fallerede Arne-plus; den var alligevel for tyk. Her er den alternative guide til top-topskatten i fem punkter. 1. Danmark, Danmark, Danmark Jeg låner lige lidt fra de ofte sublimt morsomme indslag i »Tæt på Sandheden« med Jonatan Spang på DR, hvor komikeren hver gang fejrer noget fantastisk ved Danmark. Der er noget at fejre. Før Løkke opfandt top-topskatten, var højtlønnede i Danmark blot de næstmest skatteplagede blandt de højtudviklede lande – efter Belgien. Det er derfor en lille underdrivelse, når Finansministeriet på side 252 i den nye 2030-plan fortæller, at marginalskatten i Danmark er »blandt de højeste i OECD for højtlønnede«. En sølvmedalje i skatteplyndring er da værd at tage med. Når top-topskatten er vedtaget, og marginalskatten på top-topskattefolket topper 61 procent, kan Finansministeriet og Lars Løkke Rasmussen således med stolthed i stemmen udbryde, at Danmark nu er det land, hvor vi ligger suverænt nummer et i skatten på de højestlønnede. Sølv er vekslet til guld. Var Løkke altid en socialdemokrat fanget i det forkerte parti i over 33 år? Danmark, Danmark, Danmark. 2. Målet er nul danske topchefer i 2030 Når top-topskatten er indført, er marginalskatten på Jacob Aarup-Andersen i Carlsberg næsten dobbelt så høj som på svenske Roony Bardghji, som scorede sejrsmålet for FCK mod Manchester United onsdag aften i Parken. Marginalskatten på lønninger over 2,5 millioner kroner vil for lønmodtagere som Jacob Aarup med topskatten ryge op i godt 61 procent. Imidlertid betyder forskerskatten, at topchefer med udenlandsk pas, udenlandske eksperter og ikke mindst en stor del af FCKs fodboldhold kan slippe langt billigere; en marginalskat på knap 33 procent. Lad os tage et eksempel, nemlig at en topchef med dansk pas og en topchef med udenlandsk pas kræver den samme løn efter skat. Lad os sige ti millioner kroner. En rimelig antagelse, fordi de konkurrerer på det samme globale arbejdsmarked. Regnestykket er oplysende. Tager man en dansker til jobbet, skal virksomheden på grund af den høje marginalskat betale cirka 24 millioner i løn til topchefen før skat, hvis der skal lande ti millioner i lommen på topchefen. Tager man en udlænding, skal virksomheden kun betale 14 millioner i løn før skat. Det er ikke det hele. Fra i år kan virksomheder kun trække en løn til topchefen på op til 7,5 millioner kroner fra i skat, fordi politikerne ikke kan lide, at topchefer skal betales det, som de er værd. I vores lille eksempel kan virksomheden altså ikke trække 16,5 millioner fra i skat til topchefen med det danske pas, men slipper med at blive klippet 6,5 millioner på det udenlandske pas. Skatteværdien af det er efter betaling af selskabsskat på 22 procent henholdsvis 3,6 millioner og 1,4 millioner. Ekstraregningen for at hyre en topchef med dansk pas er således godt 12 millioner kroner. Hvorfor ikke bare have et mål om nul danske topchefer i 2030? 3. Konkurrence: Opfind en ny skat – vi mangler 604 Bundskat, kommuneskat, mellemskat, topskat, top-topskat, arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat. De nye drenge i skatteklassen er i år mellemskatten og top-topskatten. Top-topskatten er helt enestående, fordi den ifølge regeringen kun rammer 8.500 højtlønnede danske lønmodtagere. Hvorfor stoppe her? Hvis vi inddeler landets 5,2 millioner skatteydere i enheder på 8.500 personer med forskellige egenskaber, så burde der være 611 forskellige top-topskatter. Hvad med en top-topskat på høje mennesker, fordi de har en tendens til at blive bedre gift, få bedre job og højere løn? Et studie af de amerikanske økonomer Mankiw og Weinzierl peger på, at en høj person med en indkomst på 350.000 kroner burde betale 30.000 kroner mere i skat end en lav person. Jeg skal naturligvis deklarere, at top-topskatten på højde ville udløse en rar lille skattelettelse til mig selv. Ud med lave satser og brede baser – ind med høje satser og smalle baser; særskatter på alt det, som forskellige røde, lyserøde eller lyslilla flertal i Folketinget ikke kan lide. 4. Løkke-finten: Drop jobbet og bliv spekulant Dygtige og flittige lønmodtagere bør naturligvis overveje fremtiden, når top-topskatten indføres. Det er for fjollet at betale godt 61 procent i marginalskat, hvis man ved at spille på aktiemarkederne kan nøjes med 56 procent, når man dropper hamsterhjulet til fordel for at lege finansgeni på hjemmekontoret. Jeg troede, at top-topskatten var stendød, da Berlingskes Kalle Kehlet skrev, at 98 ud af Danmarks 100 rigeste mennesker ikke behøver at betale top-topskat, fordi de kan betale udbytte og aktiegevinster til sig selv i stedet for løn. Historien var nærmest en satire over top-topskatten. Når det for alvor går op for politikerne, at spekulanter har lavere marginalskat end flittige lønmodtagere, skal de nok gå i panik og sætte aktieskatten op. Imens kan vi andre minde Lars Løkke om, at hans oprindelige plan sådan set var, at top-topskatten skulle opvejes af en lavere aktieskat. Løkke ser ud til at lide af hukommelsestab. 5. Nul top-topskat på kvotekonger, Gorrissen-advokater eller grønne superkapitalister Top-topskat er specialsyet skattepolitik. Det er på den måde næsten genialt, at top-topskatten er tænkt, så den ikke skal betales af kvotekonger, Løkkes gamle kolleger på det ærværdige advokatkontor Gorrissen Federspiel og guldfuglene i den højgrønne superkapitalistiske kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). De kan nemlig også vælge mellem løn og udbytte. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør https://www.berlingske.dk/kommentar/det-er-lars-loekkes-stoerste-triumf-her-er-alt-det-du-burde-vide-om-top